Det hele var mere overskueligt i de gode, gamle dage. Dengang var det til at finde ud af; der var cykler, og der var knallerter. Det billede ser noget mere broget ud i dag, og noget er godt, og noget er ikke godt. Generelt er det positivt, at der kommer flere typer af køretøjer. Forbrugerne får mere at vælge imellem, og som branche får vi flere strenge at spille på i forhold til salg og service. Så simpelt er det bare ikke, idet der hersker en vis usikkerhed om, hvad der kommer til at ske med alle ”de nye køretøjer”, og hvordan de er reguleret. Elcyklerne har vi godt styr på, så ingen problemer dér. Jamen, hvor er det så, at det gør ondt? Jo, først kom der en forsøgsordning med speed pedeleces, som ingen endnu ved, hvornår udløber eller bliver gjort permanent.
Selve køretøjet er som sådan fint nok, men hvor hører det bedst hjemme? På kørebanen, hvor bilerne er, eller på cykelstien sammen med cykler, elcykler, løbehjul, skateboards og segways? Det første sted kunne man frygte, at føreren af en speed pedelec vil føle sig usikker grundet bilernes højere hastighed. Og på cykelstien kan de øvrige trafikanter føle sig usikre, idet en speed pedelec ikke larmer og dermed ikke kan høres, når den kommer kørende bagfra, og idet hastigheden kan være noget højere end på de øvrige køretøjer. Med til historien hører også det oversete faktum, at en speed pedelec ikke uden videre drøner afsted med 45 km/t. Der skal faktisk trædes en del og kraftigt til for at nå den hastighed.
Efter forsøgsordningen med speed pedelecs blev en ordning vedrørende elløbehjul, skateboards og segways vedtaget. Igen ved ingen, hvornår forsøget udløber (og er det så overhovedet et forsøg?), men det er ikke det eneste problem. Særligt i de store byer flyder det med elløbehjul på gader og stræder, hvilket bestemt ikke pynter i bybilledet. Hertil kommer både en utilstrækkelig regulering og en manglende ansvarsbevidsthed hos nogle af brugerne. Sidstnævnte gælder såvel i forhold til adfærden, når man kører på løbehjulet, som når det skal ”afleveres” igen. Danske Cykelhandlere har gjort og gør stadigvæk et stort lobbyarbejde for at få forholdene forbedret. Dette gælder i forhold til kommunerne og i forhold til den nye transportminister. Det kan sagtens blive godt, men det kræver en oprydning i lovgivningen og i gaderne.